Om mig

Spiritualitet er lige så naturligt som at trække vejret.

Kvinden bag “by-SOUL”?

 

Mit navn er Mette og jeg elsker, at have dig på besøg her i min sensitive, sansende, jordnære, skæve, sjove, dybt transformerende og spirituelle verden.

Jeg er et menneske som lever, sanser og agere i den energetiske verden, såvel som i den fysiske verden. For mig er den energetiske dimension lige så naturlig og virkelig som den fysiske og den information jeg får herfra, er lige så valid og sand, som det jeg opfatter med mine fysiske sanser.

Det er derfor jeg bruger min intuition og mine psykiske evner, som mine aller vigtigste redskaber og strategier til, at drive min forretning.

Jeg er et levende eksempel på, at man kan drive en succesfuld forretning, med meget lidt kendskab til diverse buisness strategier, funnels mv. – så længe man har en skarp intuition og et stærkt personligt fundament.

Det umulige bliver muligt, når blot vi finder modet til, at lade os guide af vores sjæl og team i spirit. Og så endda på en legende, fri og kærlig måde

Jeg er mega optaget af- og passioneret omkring, at skabe en succesfuld forretning, med økonomisk frihed – og samtidig have frihed til, at leve og nyde mit liv – på alle måder. Jeg har aldrig haft lange arbejdsdage, istedet har jeg udviklet min egen forretningsstrategi – den intuitive – som gør ALLE facetter af det, at drive forretning MEGET lettere.

Min sjæl kalder på evig ekspansion

Ét af sjælens vigtigste formål er ekspansion. Igennem læring, erfaring, mødet med udfordringer, mødet med andre mennesker og såkaldte “fejl”. Det kan være skræmmende at ekspandere (det ved jeg ALT om), fordi vi er nødt til at forlade vores tryghed og magelighed for en stund.

Alligevel gør jeg det, igen og igen. Hvorfor – er jeg fuldstændig og komplet tosset?

Jeg er måske en smule tosset, men jeg ekspandere primært fordi, jeg har en indre, kompromisløs trang til at skabe og leve et ekstraordinært liv. Et liv med ultimativ frihed – på alle områder. Et liv med masser af fantastiske oplevelser. Et liv der for alvor føles levende. Magisk. Utæmmet. Sådan et liv kan jeg ikke skabe, hvis jeg vil blive i min comfort-zone og hygge mig. Det kræver, at jeg er villig til at møde mine egne skygger, smerter, frygt og være med ubehaget. Det kræver jeg er villig til, at fejle, blive til grin, blive udskammet, mislykkes, satse. Og det er jeg villig til -Nu, men det har jeg ikke altid været.

Det er min villighed til, at være med det HELE – også med ubehaget, der har ført mig til den succes jeg har i dag. På alle områder af mit liv.

Herudover har jeg en større mission. Et dybt ønske om, at se denne verden blive kærligere, friere, renere og se mennesker med store hjerter blive rigere, få mere indflydelse og magt. Derfor brænder der en uslukkelig flamme i mig, som hjælper mig til, at bevæge mig videre. Også når jeg er bange, usikker, genert, flov eller har dage hvor jeg mister troen på mig selv.

Jeg har set rigtig mange mennekser rejse sig – transformeret på et ubeskriveligt plan – og indtage deres position, igangsætte deres bidrag til denne verden. Med selvsikkerhed, power, mod, vedholdenhed og GLÆDE… og jeg har set den forskel dét gør for verden, når endnu en smuk sjæl finder tilbage til sit lys. Jeg ved min mission er, at være guide for andre på dén rejse. Og jeg gør det med glæde, stædighed og kærlighed

For mit indre blik ser jeg verden transformeres. Menneske for menneske.

Det jeg gør nu har jeg bestemt ikke altid gjort. Jeg har brugt år på, at samle mod til mig. Jeg har været i så lammende og massive mængder af frygt, at det eneste jeg tuder var, at udspille den lille og trygge version af mig… men lad mig bare slå fast: Det var ikke tilfredsstillende. Og det var ikke derfor jeg kom til denne verden. Jeg kom for, at være tro mod den jeg er.  For at heale gamle sår og traumer og finde mod til, at være HELE mig, uanset hvad andre synes, føler og tænker om det. Og det kan være både skræmmende og angstprovokerende… og meget let, at tale sig selv fra. I know.

Problemet er bare, at vores flow (og dermed energi) lukker ned, når vi ikke lytter til- og følger vores intuition. Det er derfor jeg som regel selv arbejder med en mentor, som kan hjælpe mig med, at få øje på mine skygger, konfrontere min frygt og støtte mig i, at blive ved med, at følge min intuition – også når jeg bliver bange og heller vil stikke hovedet i busken.

At leve med sjælen og gå med intuitionen kræver mod, selvkærlighed, vedholdenhed, tålmodighed, handlekraft, stilhed og ærlighed – ikke mindst overfor sig selv.

Er du klar til dit næste skridt?

Jeg sprang ikke selv.

Det kan, som sagt være meget skræmmende, at foretage større ændringer i livet. Både i privaten og i særdeleshed i forbindelse med vores forretning. Fordi vi bliver konfronteret med vores frygt – i alle afskygninger.

Ved min seneste transformation “sprang” jeg heller ikke selv. Jeg havde over en længere periode mærket en tiltagende træthed, kedsomhed og ugidelighed i forbindelse med mit arbejde. Jeg vidste jo godt, at jeg var nået til et punkt, hvor et skifte var optimalt… meeeen det gik jo lige så godt. Klienterne strømmede til og omsætningen var høj… alligevel mærkede jeg en stigende trang til, at smide alt over bord og starte forfra. Jeg turde bare ikke

Jeg blev derfor nærmest “losset” ud over kanten af min daværende mentor (og kæmpe TAK for det los). Derfor ved jeg også, at det her med, at skabe kontakt til vores essens – og udleve den, ofte er en proces der kræver, at vi har en dygtig mentor på sidelinien. Til at heppe, støtte og “losse” (når vi har brug for det). Fordi den frygt og det ubehag vi konfronteres med lige dér kan virke uovervindeligt. Uoverskueligt og meget, meget farligt.

Men, når først jeg har sat transformation igang, så går jeg ALL IN. Med bankende hjerte. I løbet af få dage slettede jeg ALT på min daværende hjemmeside og startede rejsen med, at skabte en helt ny virksomhed, som var i alignment med MIG. Hele mig. I mit dybeste væsen. Det har blandt andet betydet, at jeg har sagt “farvel” til min psykolog titel (ikke min erfaring og viden, den beholder jeg :-)).

Da tingene begyndte at lande igen – og jeg i den nye mig, mærkede jeg tydeligt en helt ny energi. Jeg mærkede, at jeg var forandret. At mit liv var forandet. På ganske kort tid. Det er det jeg kalder et kvantespring.

Siden har jeg mildest talt ELSKET at gå på arbejde, haft flow i tilstrømning af klienter (og økonomi)… Bare ved at være mig og gøre det jeg elsker mest. Hvor fantastisk er det lige?!

For mig handler livet her på jorden om, at vi udlever vores sjæl, ved hjælp af vores fantastiske krop, som bor og lever på denne smukke planet. Det er nemlig her det foregår lige nu. Det er her vi skal bruge de evner og kvaliteter vores sjæl besidder. Det er her vi skal handle i overensstemmelse med sjælens oprindelige energi.

Og når vi gør det – så får vi mulighed for at skabe et liv der langt overgår vores vildeste fantasi. Jeg er klar til dig, når du er klar til mig!

Min geni-zone

Jeg har altid mærket mennesker dybt. Jeg har altid vidst når noget er galt, når nogen lyver, når nogen eller noget ikke er i balance. Jeg mærker det med det samme. Sådan har jeg haft det siden jeg var en lille pige.

Jeg mærker det i min krop, som små subtile beskeder.

På samme måde sanser jeg muligheder, potentialer, sammenhænge og kompetancer.

Det er netop min evne til, at sanse dybt der gør mig i stand til – hurtigt og let, at mærke hvor noget blokerer, hvor potentialer ikke er udnyttet, eller hvor gamle sår og traumer endnu er uhealede.

Når vi sammen har mærket hvad der skal heales, transformeres, ændres eller trækkes frem i lyset, gør jeg brug af min psykologfaglige viden og erfaring, samt min viden om healing af indre barn, traumehealing, skyggearbejde og min viden om energi til, at guide dig igennem din transformation.

En formidabel coctail (og nej, hos mig eksisterer Janteloven ikke) – som jeg ser skabe dybe og vedvarende transformationer – i mennesker og deres forretninger.

Det er vejen jeg selv er gået

Uddannelse og speciale

Jeg er uddannet psykolog (Cand.psyk) ved Aarhus Universitet i 2012. Jeg har skrevet speciale om særligt sensitive mennesker. Jeg er selv sensitiv i høj grad.

Jeg er også uddannet BARS behandler (v. Lea Philip). BARS er en del af “Acces consciousness”, hvor man på en let og skånsom måde kan få adgang til de traumer og destruktive overbevisninger, der er lagret i både kroppen, energilegemet og følelseslegemet. Herudover sænker behandlingen hjernebølgefrekvensen, hvorfor den er særdeles god ved stress.

Herudover har jeg en grunduddannelse i Tankefelt terapi (TFT), som jeg har taget hos Heilesen og Mygind. TFT er en både effektiv og skånsom måde at forløse gamle traumer, angst, depression etc.

Jeg er i 2018 uddannet Reiki helaer: Reiki 1 og 2 ved hhv. Lisa Powers og Sasja Ravndal.

Jeg har i 2019 afsluttet et 350 timer langt uddannelsesforløb i “Clairvoyance, mediumskab og healing” v. Sasja Ravndal.

Herudover har jeg taget kurser i skyggearbejde, manifestation, økonomi og business strategi

Til dig der er nysgerrig og har lyst til, at se og lære lidt mere

Nyhedsbreve om at drive business med sjæl

Skriv dig op her, hvis du er nysgerrig på at drive forretning med sjæl & intuition. Og hvis du ønsker viden om og redskaber ift. manifestation, magi, meditation, business, intuition, mindsæt og psykologi.

Jeg glæder mig til at skrive til dig